Diagnostics til værkstedet
Produkter
Kontakt os
Emner
Produktgruppen
Emne 
FSA_740_540x96.jpg

Bosch præsenterer den nye FSA
- den enkle løsning på kompleks køretøjsdiagnose

Effektiv køretøjsdiagnose er en afgørende forudsætning for fremragende arbejdskvalitet og dermed bilværkstedets konkurrenceevne.

 
Ved hurtig og sikker lokalisering af en fejl er den nyudviklede FSA-"komponenttest" fra Bosch en stor hjælp: FSA's måleteknik og display kan indstilles til de forskellige komponenter. Derved kan komponenterne testes i installeret stand. En nyhed og kun i Bosch FSA systemer: En signalgenerator gør det muligt at teste sensorer inkl. tilførselsledninger og stikforbindelser i indbygget stand. Tidkrævende og ofte unødvendig udskiftning af dele bliver dermed væsentlig sjældnere.

Den nye FSA fra Bosch, der er opbygget i moduler, er en fremtidssikker diagnoseplatform med effektiv måleteknik som 50 Megahertz Scope og multimeter. Den kan på den ene side tilpasses eksisterende diagnosesystemer og på den anden side trinvist udbygges til et omfattende værkstedstestsystem. Værkstedet kan f.eks. med FSA-720-målemodul opgradere en eksisterende diagnosetester KTS 520 eller 550 med en pc fra Bosch eller en anden producent til et komplet diagnosesystem med styreenhedsdiagnose og FSA. FSA kan derudover suppleres med emissionstestudstyr fra Bosch. FSA 740 er ideel til dette formål. Af godkendelsesretlige årsager skal emissionstestudstyr fra Bosch også kombineres med et Bosch-pc-system.

Det nye FSA-udstyr har en mængde nyskabelser at byde på. Ud over den nævnte signalgenerator er den fysiske funktionstest af de hurtige CAN-bus-systemer noget helt nyt. Med en scanningsrate på 50 Megahertz er Scope en måleteknik med gode fremtidsperspektiver. En anden nyhed er muligheden for 24 timers langtidsmåling af batteriets hvilestrøm. Det er en stor hjælp at kunne gemme sammenligningskurver i systemet og lægge dem over en kurve målt på bilen ved bedømmelsen af måleresultater. Mekanikeren kan f.eks. gemme tydelige målekurver til senere brug og opbygge sin egen database. Derudover er FSA-modellerne udstyret til netværk med andre systemer inden for ASA-værkstedsnettet.

Den rigtige FSA-løsning til alle værksteder

- FSA 720 er udviklet til værksteder, der vil køre systemtesteren på en eksisterende værksteds-pc. De vigtigste komponenter i systemtester FSA 720 er målemodulet med universalanvendelse og et omfattende sensorudstyr. Med et eftermonteringssæt kan FSA-målemodul opgraderes til det komplette system FSA 740.

- FSA 740 er et komplet system, der er samlet på en funktionel vogn og opbygget i moduler. Ud over FSA-720-målemodul og sensorudstyr omfatter systemet et effektivt pc-system med blændfri TFT-monitor, der er let at aflæse, fjernbetjening og printer samt styreenhedsdiagnosen KTS 520.

- FSA 750 er som 740 et komplet system på vogn, dog kombineret med den mobile diagnosetester KTS 651. KTS 651 anvendes her også som betjenings-, display- og computerenhed til FSA. Et eftermonteringssæt leveres til opgradering af en KTS 650 i vogn til FSA 750. Både FSA 750 og eftermonteringssættet kommer på markedet i andet halvår af 2004.

Alle FSA modeller kommer med en omfattende softwarepakke. Basisprogrammet "System Soft plus" indeholder generelle test- og tilslutningsinformationer, testtrin samt software til multimeter og Scope. Softwaren "CompacSoft plus" indeholder komponenttest, bilspecifikke tilslutnings- og testinformationer samt beregnede data for de enkelte testtrin. Data for ca. 40 basiskomponenter medleveres gratis. Med et software-abonnement udvides de nødvendige køretøjsdata og komponenter løbende og tilpasses den aktuelle vognpark.

FSA-systemernes måleteknik får optimal støtte fra Bosch værkstedssoftware ESI[tronic]. Her finder mekanikeren alle vigtige informationer vedrørende bilen og testforløbet. Sammen med styreenhedsdiagnosen er ca. 95% af bilerne på markedet dækket. ESI[tronic] opdateres løbende ved software-abonnement. Det gør FSA 720/740/750 til det ideelle testsystem til frie værksteder og værksteder, der reparerer flere mærker, for tids- og omkostningsbesparende køretøjsdiagnose.

Yderligere oplysninger
Robert Bosch A/S
Telegrafvej 1
2750 Ballerup
Telefon: 44 89 89 89
Fokus
FSA_740_174x180.jpg
De nye systemtestere i FSA 700-serien
700-serien er modulopbygget så værkstedet kan kombinere med egen PC eller købe systemet komplet.
 
Til sidestart