Bosch søger engagerede handelselever – til start i maj og august
Bosch søger dygtige elever, som ønsker at gennemføre den 2-årige handelsuddannelse. Som elev hos Bosch får du ikke bare en spændende hverdag i en international virksomhed, du kommer også til at arbejde med produkter, som er kendt for at være af høj kvalitet. Endelig får du indsigt i alt, hvad der sker i en travl salgsafdeling. Bosch i Danmark har i dag 11 elever under uddannelse her på adressen i Ballerup. Vil du kickstarte din faglige og personlige udvikling, så bliv handelselev hos Bosch.
Er du naturlig nysgerrig, i stand til at arbejde selvstændigt og struktureret og har du viljen til at ville gøre en forskel, er du måske netop en af de engagerede elever, vi pt. søger til vores afdelinger for henholdsvis Termoteknik, Power Tools samt vores Autodivision. Stillingerne er til forventet tiltrædelse henholdsvis maj og august 2012.
Dine arbejdsopgaver:
Som elev vil du være tilknyttet den samme afdeling gennem hele din elevtid. Opgaverne varierer afhængig af, i hvilken afdeling du bliver tilknyttet.
Opgaverne kan bl.a. bestå af:
- Salgssupport
- Ordrebehandling og kundeoprettelser
- Marketing
- Assistance til Brand Manager
- Messe og udstillingsaktiviteter
- Kampagneplanlægning
- Fakturering
- Håndtering af vareforsendelser samt returvarer
- Diverse ad hoc opgaver
Vi forestiller os, at du:
- Har bestået HHX, HG eller HGS
- Har erhvervserfaring fra studiejobs eller lign.
- Er ansvarsbevidst og initiativrig
- Arbejder struktureret og har øje for detaljer, ligesom du formår at have mange bolde i luften
- Er smilende og udadvendt, og trives i et dynamisk kontormiljø med mange udfordringer
- Har gode sprogkundskaber i engelsk, ligesom kendskab til svensk og norsk er en fordel
- Har flair for IT og godt kendskab til Officepakken
Vi tilbyder:
- Inspirerende og udfordrende uddannelse i en international virksomhed
- En travl hverdag med fokus på kunder og resultater
- Et uformelt arbejdsmiljø med faglige udfordringer
- Fagligt dygtige og hjælpsomme kolleger
Vil du vide mere?
Har du spørgsmål til uddannelsen, er du velkommen til at kontakte HR-konsulent Anja Berlin Frederiksen på 44 89 82 26 eller pr. mail på anja.frederiksen@dk.bosch.com.
Du kan læse mere om vores virksomhed og vores kvalitetsprodukter på www.bosch.dk.
Er du interesseret?
Så send din ansøgning med CV og eksamensbeviser mærket ”Handelselev” på e-mail til job@dk.bosch.com senest den 24. februar 2012. Angiv venligst i ansøgningen om du kan
tiltræde i maj eller august 2012. Alle oplysninger behandles naturligvis fortroligt.
Robert Bosch A/S er et 100% Bosch-ejet datterselskab inden for Bosch-koncernen, en af verdens største privatejede industrivirksomheder med ca. 283.500 ansatte og en årlig omsætning på 47,3 mia. euro. Robert Bosch A/S er samtidig en del af Bosch Sales Region Nordic, som består af Bosch-selskaber i Danmark, Norge, Sverige, Finland og Baltikum. Vi sælger produkter af høj kvalitet inden for autoudstyr - herunder testudstyr til værksteder, el- og haveværktøj til håndværk, industri og gør det selv, naturgaskedler, varmepumper og solvarme-løsninger samt sikkerhedsteknik.