05.04.2008
Bosch anmelder klart flere patenter
- 3,6 milliarder euro investeret i forskning og udvikling i 2007
- I gennemsnit 14 patentanmeldelser pr. arbejdsdag
Sidste år anmeldte forskere og udviklingsfolk hos Bosch så mange patenter som aldrig før. Antallet af førstegangsanmeldelser steg 7 % til i alt 3.281. Der blev således i gennemsnit indleveret mere end 14 nyudviklede produkter pr. arbejdsdag hos patentmyndighederne. I alt steg antallet af registrerede opfindelser i 2007 8 % til 6.560. Heraf fremgår det, at ikke alle opfindelser automatisk patentanmeldes. Hos myndighederne indleveres der kun nyudviklede produkter fra Bosch til registrering, der ud fra virksomhedens synspunkt er af en vis betydning.
I alt ligger antallet af patenter, patentanmeldelser og varemærker i Bosch koncernens besiddelse på ca. 77.000. ”Disse tal er et tydeligt bevis på Bosch koncernens innovationsstyrke”, sagde Dr. Siegfried Dais fra ledelsen, der bl.a. er ansvarlig for forskning og udvikling.
Bosch har sidste år øget udgifterne til forskning og udvikling
9 % til 3,6 milliarder euro. Således blev knapt 8 % af omsætningen på ca. 46 milliarder euro investeret i dette område. I alt er 30.000 medarbejdere på verdensplan beskæftiget inden for forskning og udvikling. Hovedparten er ansat i Tyskland.