Presse
Presseforum
Presseforum 
img_press_keyvisual.jpg
Velkommen til Bosch presseforum 
08.10.2007
Bosch udvider programmet efter overtagelse af Beissbarth og Sicam
Ved Bosch’s overtagelse i år af Beissbarth GmbH i Tyskland og Sicam S.r.l i Italien, tilbyder Bosch igen styretøjsudmåling, bremseprøvestande, ækmonteringsmaskiner og afbalancering med Bosch navn og i grøn farve, som resten af testudstyret fra Bosch. Disse produkter vil løbende blive introduceret og distribueret via grossisterne, som også sælger testudstyr til værksteder. Programmet vil blive udvalgte dele fra Beissbarth og Sicam programmerne i særlige Bosch udførelser. Produktprogrammet vil også blive udvidet med helt nye produkter.

Beissbarth GmbH og Sicam S.r.l agenturer fortsætter
Med den stærke position Beissbarth og Sicam har i de nordiske lande, vil disse agenturer blive videreført uforandret med en direkte relation til Beissbarth og Sicam. Kunderne får derved den kendte betjening og service, som er vigtig for produkter af denne type.

Bosch overtager Beissbarth GmbH distributionen i Danmark
Specielt for Danmark vil Beissbarth fremover blive markedsført via en særlig Beissbarth afdeling under Bosch Autodivision. Dette vil sikre eksisterende og fremtidige kunder den optimale betjening ved såvel køb, som den efterfølgende service.

For at sikre dette, har Bosch ansat den kendte branchemand Kurt Jensen som salgskonsulent for området. Kurt Jensen har mange års erfaring i Beissbarth produkterne, så kunderne vil også fremover få optimal betjening. Det er især mærkeværksteder, der tegner sig for stor del af købet af Beissbarth produkterne, da disse i stor udstrækning er godkendt til brug i de enkelte mærkeorganisationer.

Servicedelen vil primært blive varetaget af servicekonsulent Jan Frederiksen, der igennem en årrække hos Bosch har opnået speciel ekspertise på området. Som ekstra støttepunkt for Diagnostics værkstedet i Ballerup vil også Lange Jørgensen ApS i Odense og BG Service Center i Risskov blive en del af serviceapparatet.
Kontaktperson
Robert Bosch A/S
Lisa Berg Nielsen
Communication Manager
Telegrafvej 1
2750 Ballerup

Telefon:. + 45 44 89 82 11
Til sidestart