Presse
Presseforum
Presseforum 
img_press_keyvisual.jpg
Velkommen til Bosch presseforum 
27.05.2008
Bosch Mahle Turbo Systems – myndighederne godkender joint venture for udstødningsgasturboladere
Stuttgart – Robert Bosch GmbH og MAHLE GmbH har etableret et paritetisk sammensat joint venture for udvikling, produktion og salg af udstødningsgasturboladere. De europæiske monopolmyndigheder har godkendt etableringen af det nye joint venture. ”Bosch Mahle Turbo Systems GmbH & Co. KG” vil starte sine aktiviteter d. 2. juni 2008.

Virksomheden vil få hovedsæde i Stuttgart, hvor ca. 100 medarbejdere vil være ansvarlig for udvikling, administration og salgsaktiviteter. Serieproduktionen af udstødningsgasturboladere vil starte i 2011 på eksisterende steder i St. Michael ob Bleiburg i Østrig og Blaichach/Immenstadt i Tyskland. Op til 500 medarbejdere vil her fremstille væsentlige dele og komponenter af høj kvalitet og montere udstødningsgasturboladere. Disse anvendes i personbiler og lette erhvervskøretøjer både i benzin- og dieselmotorer.

Dr. Martin Knopf og Dr. Andreas Prang er udnævnt til administrerende direktører for det nye selskab. Vi er overbeviste om, at Bosch Mahle Turbo Systems vil blive den foretrukne partner for internationale bilproducenter for udvikling og produktion af udstødningsgasturboladere. Der er allerede vist konkret interesse ved mange samtaler med kunder. Efter at udstødningsgasturboladere er anvendt med succes primært i dieselmotorer, vil de fremover i stigende grad blive anvendt i benzinmotorer i kombination med direkte benzinindsprøjtning til downsizing-koncepter. Derved kan mindre motorer opnå større effektivitet med sammenlignelig ydelse. I udstødningsgasturboladeren ser Bosch Mahle Turbo Systems en af nøgleteknologierne for vedvarende reduktion af brændstofforbrug og CO2-emission.

Bosch og MAHLE er fast etableret inden for drivlinjer (powertrains). Begge virksomheder supplerer hinanden godt i deres system- og komponentknowhow som partnere inden for udvikling og produktion af nye udstødningsgasturboladere.
Kontaktperson
Robert Bosch A/S
Lisa Berg Nielsen
Communication Manager
Telegrafvej 1
2750 Ballerup

Telefon:. + 45 44 89 82 11
Til sidestart