Presse
Presseforum
Presseforum 
img_press_keyvisual.jpg
Velkommen til Bosch presseforum 
17.03.2010
Bosch fremhævet som den mest ansete underleverandør til bilindustrien
Resultat af Fortune-rundspørge i industrien
Bosch fremhævet som den mest ansete underleverandør til bilindustrien
Innovation, langfristede investeringer, kvalitet specielt påskønnet
  • 4.100 ledere fra 670 virksomheder blev spurgt
  • Spring fra sidste års placering på tredjepladsen til førstepladsen i år

Bosch er med sit forretningsområde bilteknik blevet kåret som verdens mest ansete underleverandør til bilindustrien af erhvervsmagasinet ”Fortune”.  De 4.100 adspurgte ledere fra 670 virksomheder i 33 lande mener, at stikord som innovation, virksomhedsstyrke, ledelseskvaliteter, langfristet innovationsstrategi og kvalitet på produkter og serviceydelser passer specielt godt på Bosch. Dermed har den globale spiller i 2010 arbejdet sig op på førstepladsen i forhold til sidste års tredjeplads.

Bosch indtog også fjerdepladsen blandt de mest ansete virksomheder med hovedkontor i Tyskland – efter Eon, BASF og BMW. Bosch er nr. 14 på Europa-ranglisten.

”Netop i økonomisk vanskelige tider glæder denne udmærkelse os meget. Den understreger virksomhedens usædvanlige styrke og medarbejdernes store kompetence”, sagde Franz Fehrenbach, koncernchef i Bosch-Gruppen.

Fortunes ”World’s Most Admired Companies” tæller blandt de mest kendte ranglister for virksomheders renommé. Rundspørgen er blevet gennemført hvert år siden 1997 af det amerikanske magasin. Yderligere information på Internettet:
www.money.cnn.com/magazines/fortune/mostadmired/2010

Bosch-koncernen er en førende international virksomhed med fokus på teknik og serviceydelser. Med auto- og industriteknik samt forbrugsgoder og bygningsteknik havde koncernen i regnskabsåret 2008 ca. 282.000 ansatte og en omsætning på 45 milliarder euro. Bosch-koncernen omfatter Robert Bosch GmbH og mere end 300 datter- og regionalselskaber i over 60 lande. Inkl. distributionspartnere er Bosch repræsenteret i ca. 150 lande. Dette globale netværk af udvikling, produktion og salg er forudsætningen for yderligere vækst. Bosch bruger mere end tre milliarder euro om året på forskning og udvikling og anmelder over 3.000 patenter på verdensplan. Med alle sine produkter og serviceydelser øger Bosch livskvaliteten med innovative og nyttige løsninger.
Virksomheden blev grundlagt i Stuttgart i 1886 af Robert Bosch (1861-1942) som ”Værksted for finmekanik og elektroteknik”. Robert Bosch GmbH's virksomhedsstruktur sikrer Bosch koncernen økonomisk uafhængighed. Den giver virksomheden mulighed for at foretage langsigtet planlægning og betydelige investeringer for at sikre fremtiden. 92 % af kapitalandelene i Robert Bosch GmbH ejes af den almennyttige fond Robert Bosch Stiftung GmbH. Stemmeretten udøves i overvejende grad af Robert Bosch Industrietreuhand KG, der varetager virksomhedens ejerfunktion. De øvrige andele ejes af familien Bosch og Robert Bosch GmbH.

Kontaktperson
Robert Bosch A/S
Lisa Berg Nielsen
Communication Manager
Telegrafvej 1
2750 Ballerup

Telefon:. + 45 44 89 82 11
Til sidestart