Arkiv

Produkter og service
Vækst med grøn teknik
Bosch satser på økologisk globalisering med solteknologi, vindkraft og biobrændstoffer
Verdensøkonomien bliver stadig mere kompleks. Samtidig bliver emner som klimabeskyttelse og bevaring af ressourcerne stadig mere internationale og står øverst på dagsordenen i mange lande. 

box_boschLive_text 8218
Derved stiger efterspørgslen efter innovative produkter, der skåner miljøet. Som en industrivirksomhed med en bred portefølje udvikler og fremstiller Bosch ressourceeffektiv og miljøvenlige teknik inden for områder som vindkraft, biobrændstoffer og solenergi.

Drev og gear til vindkraft og havenergianlæg
Rexroth, et af Bosch's datterselskaber, støtter producenterne af vindkraftanlæg med innovative drev- og gearløsninger. Alene i 2006 blev mere end 2.500 anlæg forsynet med produkter fra Bosch. Bosch udvikler også robuste og effektive drevkoncepter til den nye sektor med fokus på udnyttelse af havenergi. De første prototyper - med hydrauliske komponenter og gearteknik fra Bosch - testes allerede ud for Norges og Englands kyster.

Solfangere til varmeudnyttelse
Med Bosch solfangere kan solen udnyttes til opvarmning og produktion af varmt vand som CO2-neutral energikilde. Af de vedvarende energikilder yder udnyttelsen af solenergien et af de største bidrag til at dække det globale energibehov. Og Bosch presser på med udviklingen af solteknologi: Som et led i et teknisk initiativ, der er sat i gang af den tyske regering, forsker Bosch sammen med BASF og Heliatek i organisk fotovoltaik. Det er målet at gøre fremstilling af solceller betydeligt billigere og øge antallet af anvendelsesområder. Da organiske solceller kan være lige så fleksible og tynde som en gennemsigtig kuvert, er der mange anvendelsesmuligheder: De kan anvendes på hustage, som klapmobiltelefonladere eller på biltage.

Udnyttelse af biobrændstoffer med Flex Fuel-systemet
Flex Fuel-indsprøjtningsteknikken, der er udviklet af Bosch, gør det muligt at anvende benzin og biobrændstoffet ethanol i et hvilket som helst blandingsforhold. Praktisk: Bosch komponenter, der er afprøvet og testet millioner af gange, tilpasses til Flex Fuel-anvendelse. I dag har ca. 80% af de biler, der produceres i Brasilien, et Flex Fuel-indsprøjtningssystem. Også uden for Brasilien stiger interessen for Flex Fuel: F.eks. installerer den franske bilproducent PSA Bosch systemet i biler til det franske og svenske marked. Forhandlinger er også i gang med potentielle kunder i andre lande.

Vindkraft, solenergi og Flex Fuel-motoren er tre eksempler på, hvordan Bosch giver tekniske svar på økologiske spørgsmål - og derved yder et værdifuldt bidrag til langsigtet miljø- og klimabeskyttelse.
Til sidestart