Vi har fået flere miljøpriser i 2006 og 2007 for vores engagement.
Årets miljøchef
I november 2006 blev koncernchef Franz Fehrenbach udnævnt til årets miljøchef af WWF og det tyske erhvervsmagasin ”Capital”. I efteråret 2007 inviterede han alle tidligere prismodtagere til Stuttgart for at drøfte den stigende betydning af en vedvarende fornuftig omgang med ressourcerne. 25 chefer fra små, mellemstore og store tyske virksomheder fulgte invitationen. ”Miljøchefernes dag”, der fandt sted for første gang efter initiativ fra Bosch, skal være en fast årlig begivenhed.
Miljøpriser
CII (Confederation of Indian Industry) udmærkede Bosch for rensning af spildevand og regnvand samt for at fremme sine medarbejderes miljøbevidsthed i dette land. BSH Bosch und Siemens Hausgeräte GmbH blev i Slovenien udmærket som landets mest miljøvenlige virksomhed, fordi virksomheden i de senere år har reduceret vandforbruget med 50 %, det produktspecifikke energiforbrug med 21 % og affaldsmængden pr. produkt med 34 %.
I starten af 2007 gav miljøkomiteen i den kinesiske by Wujin vores datterselskab Bosch Rexroth en pris for deres miljøengagement. Der var også priser for vores innovationer: I Tyskland udmærkede FDM’s tyske søsterorganisation ADAC CO2-sensoren fra Bosch i kategorien ”Innovation og miljø”. Foreningen af brasilianske bilingeniører gav Bosch en miljøpris for vores Denoxtronic-system for udstødningsgasefterbehandling.