Verdens første elektronisk styrede benzinindsprøjtningsssystem i serieproduktion i større stil i personbiler - det manifoldstyrede D-Jetronic fra Bosch - blev præsenteret for 40 år siden i en Volkswagen 1600 LE/TLE. Bilen blev vist på den internationale biludstilling i Frankfurt i september 1967.
Fra mekanik til elektronik
I 1973 gik L- og K-Jetronic i serieproduktion. De arbejdede med luftmængdemåling. Senere blev LH-Jetronic med den temperatur- og trykuafhængige luftmassemåling introduceret. En elektronisk styreenhed udvidede K-Jetronic til KE-Jetronic og det centrale indsprøjtningssystem Mono-Jetronic til Mono-Motronic. Dette system gjorde det muligt også at anvende elektronisk benzinindsprøjtning med lambdaregulering i mindre biler.
Den første fritprogrammerbare styreenhed i motorstyringen
Motronic, der blev præsenteret i 1979, var på flere måder en verdenspremiere. Som det første system sammenfattede det indsprøjtning og tænding, således at disse processer bedre kunne koordineres. Den nødvendige høje computerkapacitet havde Motronic, for det var den første digitale styreenhed til motorstyringen. Dermed var Motronic banebrydende for andre moderne systemer som antispinregulering ASR og det elektroniske stabilitetsprogram ESP®. Disse to systemer øger i samspil med Motronic køresikkerheden, idet de kan reducere motormomentet i farlige situationer.
På vej direkte ind i fremtiden
Øgede krav til forbrugs- og emissionsforhold kan kun opfyldes med et centralt motorstyringssystem. Styreenheden, der er udviklet af Bosch til Motronic-systemet, leverer her en effektiv elektronik, der kan understøtte stadig mere komplekse funktionsprocesser i fremtiden. Motronics dejemomentstyrede opbygning gør det velegnet til ekstrafunktioner inden for diagnose-, komfort- og emissionsområdet.
Et eksempel er udvidelsen af motorstyringen DI- Motronic til direkte benzinindsprøjtning - en af mange Bosch innovationer, der sikrer, at det bliver endnu mere miljøvenligt og økonomisk at køre bil i fremtiden.