Der kræves cookies for at alle funktioner på denne webside kan anvendes. Aktiver cookies, og genstart browseren. Når en cookie er opdateret, vises en dialogboks.

Denne hjemmeside anvender cookies til udførelse af funktioner, for at opnå brugervenlighed og til brug for statistik. Du kan når som helst ændre denne indstilling ved at klikke på »ændre indstillinger«. Hvis du vil tillade brug af cookies, skal du klikke på »Ja, jeg accepterer«. Vores datasikkerhedspolitik

Kunstig intelligens: Bosch giver biler evnen til at lære og handle på egen hånd

Bosch ConnectedWorld 2017

  • Bosch CEO Denner: “Automatiseret kørsel gør vejene mere sikre.
  • Kunstig intelligens er nøglen til dette, og vi ønsker at gøre biler intelligente”.
 
 
 

Kontaktpersoner


Lisa Berg Nielsen
Communications Manager
Robert Bosch A/S
Telegrafvej 1
2750 Ballerup
Telefon +45 44 89 89 89

 

17.03.2017 | | Koncernnyheder

Bosch vil skabe hjernen til fremtidens selvkørende biler. På den internationale Bosch ConnectedWorld 2017 konference i Berlin præsenterede Bosch i dag en indbygget computer til automatiserede køretøjer. Takket være kunstig intelligens (AI) kan computeren anvende såkaldt ‘machine learning’-indlæringsmetoder. Den kunstigt intelligente computer vil f.eks. kunne guide selvkørende biler gennem selv komplekse trafiksituationer samt hjælpe nye, som for første gang skal køre I bilen. "Vi lærer bilen, hvordan den manøvrere gennem trafikken af sig selv," siger Dr. Volkmar Denner, koncernchef for Bosch, på den international IoT-industri konference Bosch ConnectedWorld 2017. Biler benytter allerede i dag Bosch-sensorer til at overvåge omgivelserne, men ved hjælp af kunstig intelligens, vil de også være i stand til at fortolke og handle på disse observationer og på den måde forudsige andre trafikanters opførsel. Automatiseret kørsel gør således vejene mere sikre i fremtiden, og kunstig intelligens er nøglen til netop dette.

For at bygge kernen i bilens “hjerne” samarbejder Bosch med den amerikanske teknologivirksomhed Nvidia. Nvidia vil således forsyne Bosch med en chip, der er i stand til at lagre algoritmer, som genereres med ‘Machine Learning’- indlæringsmetoder. Den kunstigt intelligente og indbyggede computer til biler forventes at gå i produktion senest i begyndelsen af det næste årti.

Førerløse biler vil være en del af hverdagen i det næste årti

Bosch’s intelligente bilassistent kan genkende fodgængere og cyklister. Udover denne evne, også kendt som ‘object recognigtion’ gør kunstig intelligens det ligeledes lettere for automatiserede køretøjer at vurdere en situation. For eksempel, er biler, der har deres blinklys tændt naturligt mere tilbøjelige til skifte vognbane end dem, der ikke gør. Som et resultat heraf kan en selvkørende bil med kunstig intelligens genkende og vurdere komplekse trafiksituationer, som når en modkørende køretøj drejer, og medregne disse faktorer i egen kørsel. Computeren lagrer alt hvad den ‘lærer’, mens den kører i såkaldte ‘artificial neural networks’ eller med andre ord kunstige hukommelsescentre. Eksperter gennemkigger herefter denne viden i laboratoriet og sikrer nøjagtigheden. Efter yderligere test på vejen kan de kunstigt genererede vidensstrukturer overføres til en hvilken som helst AI-bilcomputer gennem en opdatering. “Kunstig intelligens vil spille en central rolle i alle forretningsområder hos Bosch, og ikke kun inden for mobilitet. I det næste årti vil det være næsten umuligt at forestille sig et Bosch produkt, der ikke involverer kunstig intelligens i eller anden form - produkterne vil enten have AI integreret eller være skabt med hjælp fra AI-teknologi.” siger Dr. Volkmar Denner. I begyndelsen af dette år meddelte Bosch derfor, at virksomheden vil etablere et center for kunstig intelligens. Bosch investerer hermed omkring 300 millioner euro i at udvide ekspertisen inden for dette felt.

Sikker opbevaring og deling af data med Blockchain

I sin åbningstale ved Bosch ConnectedWorld 2017 præsenterede Denner yderligere teknologiske satsningsområder, der vil åbne op for nye forretningsområder for Bosch. Udover kunstig intelligens og cloud-løsninger er "blockchain"-teknologi et kommende satsningsområde for Bosch. Blockchain-teknologien gør det muligt for forbrugerne sikkert at dele data online uden at involvere en tredjepart. De kan indgå aftaler og kontrakter online og sikkert foretage betalingstransaktioner - teknologien sikrer, at dataen anonymiseret. En ‘blockchain’ er baseret på en form for decentraliseret database, der distribuerer information indtastet på tværs af tusindvis af computere. Dette gør det umuligt at forfalske data, og forbrugerne er mindre afhængige af ét enkelt datacenter.

Bosch og TÜV samarbejder om at bekæmpe svindel med kilometertællere med blockchain

Denner fremhævede særlig en konkret og praktisk anvendelse af blockchain-teknologien med en live-demonstration i samarbejde med den tyske certificeringsmyndighed TÜV Rheinland. Samarbejdet har til mål at sætte en stopper for den omfattende svindel med kilometertællere. Alene i Tyskland koster svindel med kilometertællere i køretøjer omkring seks milliarder euro årligt. Ideen er at bekæmpe denne svindelspraksis med en digital logbog distribueret på mange computere. Bilerne sender således jævnligt deres kilometeraflæsninger til disse computere via et simpelt stik. Med en smartphone app kan bilejere dermed kontrollere den faktiske kilometertal på ethvert tidspunkt og sammenligne det med tallet i bilens display. Måtte en ejer ønske at sælge sin bil, kan de have en attest, der attesterer rigtigheden af bilens kilometertal. Det er også muligt at dele dette certifikat over internettet; for eksempel på en online platform til at sælge biler.

Bosch forbinder bilen med værkstedet

Kunstig intelligens, cloud og blockchains - hvordan vil Bosch-løsninger med intelligent teknologi forandre vores hverdag? Denner besvarer dette spørgsmål med et eksempel: Man kan forestille sig, at en sten flyver gennem luften og laver revner i bilens siderude. Værkstedet modtager så automatisk en meddelelse via cloud’en og kan forberede sig på at skulle lave de nødvendige reparationer. ‘Connected logistic’ sikrer at de nødvendige reservedele er klar og venter, når kunden ankommer. Ved at tage et par augmented reality briller på, der viser specifikke instruktioner for den enkelte bil, kan mekanikeren udføre arbejdet meget lettere og hurtigere end ellers. Fordelen for bilister er hermed mindre ventetid, som overflødiggøre behovet for dyre lånebiler, mens reparationen foretages.

Bosch-koncernen er en førende international virksomhed med fokus på teknik og serviceydelser. Koncernen har ca. 390.000 ansatte på verdensplan (pr. 31. december 2016). I 2016 opnåede virksomheden en omsætning på 73,1 mia. euro. Bosch-koncernen er opdelt i fire forretningsområder: Mobility Solutions, Industrial Technology, Consumer Goods og Energy and Building Technology. Som førende IoT-virksomhed tilbyder Bosch innovative løsninger til smart homes, smart cities, connected mobility og connected industry. Med sin kompetence inden for sensorteknologi, software og serviceydelser samt sin egen IoT-cloud kan virksomheden tilbyde kunderne forbundne løsninger på tværs af domæner fra en og samme udbyder. Det er Bosch-koncernens strategiske mål at skabe løsninger til det forbundne liv og at forbedre livskvaliteten over hele verden med produkter og serviceydelser, der er innovative og vækker begejstring. Kort sagt, Bosch skaber teknologi, der er “Invented for life”. Bosch-koncernen omfatter Robert Bosch GmbH og ca. 440 datter- og regionalselskaber i ca. 60 lande. Inkl. salgs- og servicepartnere dækker Bosch’s internationale produktions-, udviklings- og salgsnetværk næsten alle lande i verden. Grundlaget for virksomhedens fremtidige vækst er dens innovative styrke. Bosch har 59.000 ansatte inden for forskning og udvikling på 120 lokationer over hele verden.

Virksomheden blev grundlagt i Stuttgart i 1886 af Robert Bosch (1861-1942) som ”værksted for finmekanik og elektroteknik”. Den specielle virksomhedsstruktur i Robert Bosch GmbH sikrer Bosch-koncernen økonomisk uafhængighed. Den giver virksomheden mulighed for at foretage langsigtet planlægning og betydelige investeringer for at sikre fremtiden. 92 % af kapitalandelene i Robert Bosch GmbH ejes af den almennyttige fond Robert Bosch Stiftung GmbH. Stemmeretten udøves i overvejende grad af Robert Bosch Industrietreuhand KG, der varetager virksomhedens ejerfunktion. De øvrige andele ejes af familien Bosch og Robert Bosch GmbH.

Mere information på:

www.bosch.com

www.iot.bosch.com

www.bosch-press.com

twitter.com/BoschPresse