Der kræves cookies for at alle funktioner på denne webside kan anvendes. Aktiver cookies, og genstart browseren. Når en cookie er opdateret, vises en dialogboks.

Denne hjemmeside anvender cookies til udførelse af funktioner, for at opnå brugervenlighed og til brug for statistik. Du kan når som helst ændre denne indstilling ved at klikke på »ændre indstillinger«. Hvis du vil tillade brug af cookies, skal du klikke på »Ja, jeg accepterer«. Vores datasikkerhedspolitik

Stor interesse for elbiler og en overraskende positiv indstilling til automatiserede taxaer

 
 
 

Kontaktpersoner


Lisa Berg Nielsen
Communications Manager
Robert Bosch A/S
Telegrafvej 1
2750 Ballerup
Telefon +45 44 89 89 89

 

12.12.2017 | Danmark | Koncernnyheder

Bosch har undersøgt de nordiske holdninger.

Elbiler er stadig en sjældenhed i de nordiske lande, men ifølge en ny undersøgelse fra Bosch er næsten 70 procent af de adspurgte interesserede i at få en elbil. Delebiler vækker især interesse hos vores svenske og finske venner, og indstillingen til automatiserede taxaer er overraskende positiv. Bosch har undersøgt holdninger i Norden ved hjælp af en meningsmåling med 4.000 adspurgte fra Danmark, Norge, Sverige og Finland. *

Bilproducenter investerer i stor stil i udviklingen af elbiler, og flere og flere nye hybrid- og elmodeller ser dagens lys disse år. Bosch har undersøgt holdningerne til fremtidens automatiserede kørsel blandt befolkningerne i de nordiske lande gennem en undersøgelse med 4.000 adspurgte i Danmark, Sverige, Norge og Finland.

Nordmændene tager føringen

Der sker store fremskridt inden for automatiseret kørsel. Lige nu er det blot 3 procent af de nordiske forbrugere, der ejer en elbil – men næsten 70 procent af de adspurgte er interesserede i at investere i en inden for den nærmeste fremtid. 15 procent har planer om at anskaffe sig en inden for de næste tre år, mens intet mindre end hver fjerde adspurgte er interesseret i at købe en, så snart der sker et betydeligt prisfald. Hver tredje adspurgte kan se sig selv købe en elbil en dag, mens kun en tredjedel af de adspurgte ikke er interesserede i at få en elbil.

Det varierer fra land til land, hvor stor interessen er. Hvor hver fjerde nordmand overvejer at anskaffe sig en elbil inden for de næste tre år, er det hver sjette svensker og blot hver tiende dansker og finne. En ting går dog igen – de yngre forbrugere er klart blandt de første, der tilslutter sig tanken om en elbil. Aldersgruppen 18 til 39 i alle nordiske lande er markant mere interesserede i at få en elbil inden for tre år.

- Der er en kæmpe interesse for elbiler blandt de nordiske forbrugere. Set i lyset af målsætningerne sat af de nordiske regeringer kombineret med de teknologiske fremskridt, ser vi, at elbiler kommer højst sandsynligt til at blive langt mere tilgængelige i den nærmeste fremtid, siger Stefan Bergman, Director of Business Development for Bosch i Norden.

Finnerne og svenskerne vil gerne dele biler

Privatbiler står parkeret op mod 95 procent af tiden. Så det er ikke underligt, at muligheden for at dele en automatiseret bil vækker interesse. Svenskerne og finnerne er mere åbne over for idéen om at dele end nordmændene og danskerne. Ikke mindre end en tredjedel af de adspurgte svenskere er interesserede eller meget interesserede i bildeling. En ud af fire finner er enige, mens mindre end hver femte adspurgte dansker og nordmand er klar til at dele bil.

Alder hænger dog tæt sammen med indstillingen til at dele en automatiseret bil: For eksempel melder 40 procent af de adspurgte danskere i alderen 18 til 29 år sig som ’interesseret’ eller ’meget interesseret’, mens det blot er 10 procent af de 50-59-årige.

Stor interesse for automatiserede taxaer

Automatiseret kørsel vil også bane vejen for selvkørende taxaer, og ideen om det er ikke så fremmed for de adspurgte. Mere end hver tredje dansker er interesseret i at ringe efter en selvkørende taxa frem for en almindelig.

Blandt danskerne er idéen om de selvkørende taxaer særligt populær hos dem under 50: Blandt de 40-49-årige er over hver tredje interesseret eller meget interesseret i at bruge en automatiseret taxa. Næsten hver anden i alderen 30-39 er enige, mens det hos de 18-29-årige er lige akkurat mere end hver anden.

’*Undersøgelsen er udført af analyseinstituttet Bilendi med data fra nordiske M3-paneler. Hvert land har en respondentgruppe på 1.000 personer i alderen 18 til 75. Svarene blev indsamlet i perioden 29. september til 3. oktober, og svarene er allokeret ud fra hvert lands befolkning med kvoter for køn, alder og region.

Bosch-koncernen er en førende international virksomhed med fokus på teknik og serviceydelser. Koncernen har ca. 390.000 ansatte på verdensplan (pr. 31. december 2016). I 2016 opnåede virksomheden en omsætning på 73,1 mia. euro. Bosch-koncernen er opdelt i fire forretningsområder: Mobility Solutions, Industrial Technology, Consumer Goods og Energy and Building Technology. Som førende IoT-virksomhed tilbyder Bosch innovative løsninger til smart homes, smart cities, connected mobility og connected industry. Med sin kompetence inden for sensorteknologi, software og serviceydelser samt sin egen IoT-cloud kan virksomheden tilbyde kunderne forbundne løsninger på tværs af domæner fra en og samme udbyder. Det er Bosch-koncernens strategiske mål at skabe løsninger til det forbundne liv og at forbedre livskvaliteten over hele verden med produkter og serviceydelser, der er innovative og vækker begejstring. Kort sagt, Bosch skaber teknologi, der er “Invented for life”. Bosch-koncernen omfatter Robert Bosch GmbH og ca. 440 datter- og regionalselskaber i ca. 60 lande. Inkl. salgs- og servicepartnere dækker Bosch’s internationale produktions-, udviklings- og salgsnetværk næsten alle lande i verden. Grundlaget for virksomhedens fremtidige vækst er dens innovative styrke. Bosch har 59.000 ansatte inden for forskning og udvikling på 120 lokationer over hele verden.

Virksomheden blev grundlagt i Stuttgart i 1886 af Robert Bosch (1861-1942) som ”værksted for finmekanik og elektroteknik”. Den specielle virksomhedsstruktur i Robert Bosch GmbH sikrer Bosch-koncernen økonomisk uafhængighed. Den giver virksomheden mulighed for at foretage langsigtet planlægning og betydelige investeringer for at sikre fremtiden. 92 % af kapitalandelene i Robert Bosch GmbH ejes af den almennyttige fond Robert Bosch Stiftung GmbH. Stemmeretten udøves i overvejende grad af Robert Bosch Industrietreuhand KG, der varetager virksomhedens ejerfunktion. De øvrige andele ejes af familien Bosch og Robert Bosch GmbH.

Mere information på:

www.bosch.com

www.iot.bosch.com

www.bosch-press.com

twitter.com/BoschPresse