Gå til hovedindhold
Bosch i Danmark
Nyheder

Bosch både med teknologiske innovationer og klimatiltag

29.04.2020

Hurtig test for Covid-19 med Vivalytic

Forretningsudvikling i 2020:
tilbagegang drevet af coronaviruskrisen

CO2-neutralitet: De globale klimaindsatsmål for 2020 vil blive nået

Teknologioffensiv: vi arbejder hen mod en brintøkonomi

Stuttgart, Tyskland - Efter at have lukket produktionen på næsten 100 Bosch-fabrikker i hele verden i denne måned, forbereder virksomheden sig systematisk på en gradvis produktionsstigning. "Vi ønsker at sikre pålidelige forsyninger for at opfylde vores kunders efterspørgsel, efterhånden som den gradvist vender tilbage, med henblik på at hjælpe verdensøkonomien med at komme sig så hurtigt som muligt," sagde Dr. Volkmar Denner, koncernchef for Robert Bosch GmbH, på selskabets årlige pressekonference. "Vores mål er at synkronisere produktionsstigningen og sikre forsyningskæder, især inden for bilindustrien. Det har vi allerede opnået i Kina, hvor vores omkring 40 lokale fabrikker igen producerer, og forsyningskæderne er stabile. Vi arbejder hårdt på at gøre det samme i vores andre regioner."

Hjælper med at inddæmme coronaviruspandemien

"Overalt hvor det er muligt, ønsker vi at bidrage med vores ekspertise til bestræbelserne på at inddæmme pandemien, for eksempel gennem vores nyudviklede hurtige Covid-19-test og vores Vivalytic-analyseenhed," sagde Denner. "Efterspørgslen er enorm. Vi gør alt, hvad vi kan for at øge produktionen betydeligt, og vil femdoble kapaciteten i forhold til vores oprindelige planer ved årets udgang," fortsatte han.

Bosch har til hensigt at producere mere end en million hurtige test i 2020, og at øge dette til tre millioner næste år. Ud over de eksisterende laboratorietest skal Vivalytic-analyseapparatet indledningsvis anvendes på hospitaler og lægeklinikker, hvor det primært vil blive brugt til at beskytte sundhedspersonale, for hvem hurtig adgang til testresultater på under to en halv time er afgørende. En endnu hurtigere test, som pålideligt kan registrere Covid-19 tilfælde på mindre end 45 minutter, er i de afsluttende udviklingsfaser. "Alt vores arbejde på dette område er styret af vores 'Invented for life' etos," forklarer Denner.

Bosch vil snart også begynde at fremstille beskyttende ansigtsmasker. "Det tog blot vores afdeling for specialmaskiner et par uger til at designe de nødvendige maskiner," sagde Denner. Det betyder, at virksomheden vil være i stand til at fremstille mere end 500.000 masker om dagen. Maskerne er beregnet til at beskytte Bosch-medarbejdere på arbejdspladser i hele verden. Desuden er målet også at stille dem til rådighed for tredjeparter. Dette vil afhænge af, om der kan opnås de relevante landespecifikke godkendelser. Desuden producerer Bosch 5.000 liter desinfektionsmiddel ugentligt i Tyskland og USA til brug for medarbejderne på amerikanske og europæiske lokationer.

Global økonomisk udvikling i 2020: recession, der påvirker udsigterne negativt

I lyset af coronaviruspandemien forventer Bosch betydelige udfordringer for den globale økonomi i indeværende regnskabsår: "Vi er klar til en global recession, som også vil have en betydelig indvirkning på vores egne resultater i 2020," sagde prof. Stefan Asenkerschbaumer, CFO hos Bosch. På baggrund af de hidtidige kendte virkninger forventer Bosch i øjeblikket, at bilproduktionen falder med mindst 20 procent i 2020. I årets første kvartal faldt Bosch-koncernens salg med 7,3 procent, hvilket betyder, at salget allerede er betydeligt lavere sammenlignet med sidste år. Alene i marts 2020 faldt salget med 17 procent. I betragtning af de mange usikkerhedsmomenter, følger virksomheden sig ikke i stand til for nuværende at fremkomme med en prognose for året som helhed.

"Der skal gøres en enorm indsats for blot at opnå et afbalanceret resultat," sagde økonomidirektøren. "I denne alvorlige krise er det igen en fordel for os, at vi er så diversificerede med forskellige forretningsdivisioner."

I øjeblikket fokuseres der på omfattende foranstaltninger for at reducere omkostningerne og sikre likviditet. Dette omfatter nedsættelse af arbejdstiden og produktionsnedskæringer, der allerede er implementeret mange steder i verden, lønreduktioner for specialister og ledere, herunder direktionen, og forlængede tidsrammer for investeringer. Derudover havde Bosch allerede lanceret et omfattende program til forbedring af konkurrenceevnen i begyndelsen af 2020.

"På mellemlangt sigt er vores mål at vende tilbage til en omkring 7 procent margin fra driften, men uden at forsømme de væsentlige opgaver, der skal sikre vores fremtid," sagde Asenkerschbaumer. "Vi bruger al vores energi på dette og på at overvinde coronaviruspandemien. På den måde skaber vi det økonomiske fundament, vi har brug for til at udnytte de enorme muligheder, der ligger forude for Bosch-koncernen."

Klimatiltag: Bosch forfølger systematisk ambitiøse mål

På trods af udfordringerne i den nuværende situation fastholder Bosch sin langsigtede strategiske kurs: Bosch fortsætter sin systematiske forfølgelse af de ambitiøse klimamål og er ved at udvikle de aktiviteter, der er nødvendige for at støtte en udvidelse af bæredygtig mobilitet. "Selv om andre problemer i øjeblikket er i søgelyset, må vi ikke glemme fremtiden for vores klode," understregede Denner.

For omkring et år siden annoncerede Bosch, at vi ville være den første industrivirksomhed med aktiviteter på verdensplan, der blev klimaneutral på alle vores 400 anlæg verden over ved udgangen af 2020. "Vi vil nå dette mål," fastslog Denner. "Ved udgangen af 2019 opnåede vi CO2-neutralitet for alle vores lokationer i Tyskland. I dag, er vi 70 procent af vejen til at opnå dette på verdensplan." For at gøre CO2-neutralitet til virkelighed investerer Bosch i energieffektivitet, øger andelen af vedvarende energi i sin energiforsyning, køber mere grøn strøm og kompenserer for uundgåelige CO2-udledninger.

CO2-neutral økonomi: Bosch etablerer nyt rådgivningsfirma

Når det gælder klimabeskyttelse, tager Bosch to nye tilgang for at multiplicere sin egen indsats i økonomien: Ét mål er at gøre opstrøms og nedstrøms aktiviteter langs værdikæden, fra de varer, der er købt til de solgte produkter, så neutrale som muligt. I 2030 skulle værdien af de tilknyttede emissioner (Scope 3) falde med 15 procent eller mere end 50 millioner tons om året.

Med henblik på dette er Bosch blevet enig om et mål med Science-Based Targets initiative, hvilket gør Bosch til den første leverandør i bilindustrien, der forpligter sig til et målbart mål. Desuden har virksomheden planer om at samle viden fra næsten 1.000 Bosch-eksperter over hele verden og erfaring fra mere end 1.000 af sine egne energieffektivitetsprojekter i et nyt rådgivende selskab, kaldet Bosch Climate Solutions. "Vi ønsker at stille vores erfaringer til rådighed for andre virksomheder for at hjælpe dem med at udvikle sig frem mod CO2-neutralitet," sagde Denner.

Vækstmarked for Europa: Vi vover os ind i brintøkonomien

"Klimaindsats er fortsat afgørende for menneskehedens overlevelse. Det koster penge, men ikke at gøre noget vil koste endnu mere," sagde Denner. "Politik må ikke stå i vejen for virksomheder, der udvider deres opfindsomhed og bruger teknologi til gavn for miljøet - uden at skade velstanden." I henhold til Denner er det vigtigste en bred teknologisk offensiv, der ikke blot udstikker en batterielektrisk vej til bæredygtig mobilitet, men også tager hensyn til effektive forbrændingsmotorer og især vedvarende syntetiske brændstoffer og brændselsceller. Bosch opfordrede til en dristig overgang til brintøkonomi og produktion af vedvarende syntetiske brændstoffer, når coronaviruskrisen er overstået. Det er efter Bosch’s mening den eneste måde, hvorpå Europa kan blive klimaneutralt i 2050. Denner appellerede til de politiske beslutningstagere om at støtte de nødvendige teknologier: "Det vil gøre os i stand til at nå selv ambitiøse klimamål."

Klar til brint: mobile og stationære brændselsceller

Klimaindsatsen fremskynder strukturelle ændringer i mange brancher. "Brint bliver stadig vigtigere, både i bilindustrien og i byggeteknologien. Bosch er meget velforberedt på dette," sagde Denner. Bosch og dets partner Powercell arbejder allerede på at kommercialisere mobile brændselscellestacks til brug i køretøjer. Lanceringen er planlagt til 2022. Allerede i 2030 er det muligt at en ud af otte nyregistrerede tunge lastbiler bliver drevet af en brændselscelle. Bosch samarbejder med sin partner Ceres Power om stationære brændselsceller.

Drivlinje og varmeteknologi: elektrificering af produktporteføljen

"I takt med at bestræbelserne på at beskytte klimaet er blevet optrappet på kort sigt, vil elektriske løsninger være begrænset til at supplere forbrændings-motorløsninger, der har domineret indtil nu," sagde Denner. Derfor forfølger Bosch en teknologineutral udvikling af drivlinjer. Ifølge Bosch markedsundersøgelser, vil to ud af tre nyregistrerede køretøjer i 2030 stadig køre på diesel eller benzin, med eller uden en hybrid komponent. Derfor fortsætter virksomheden også med at investere i højeffektive forbrændingsmotorer. Takket være Bosch’ nye udstødningsteknologi er dieselmotorers NOx-udledninger næsten helt elimineret, som uafhængige tests allerede har vist. Bosch raffinerer også systematisk benzinmotoren: Ændringer af motorer og effektiv udstødningsgasbehandling kan nu bringe partikelemissionerne helt ned til et niveau, der er ca. 70 procent lavere end Euro 6d temp-standarden.

Derudover er Bosch engageret i vedvarende brændstoffer, da ældre køretøjer også skal spille deres rolle i nedbringelsen af CO2-udledninger. Vedvarende syntetiske brændstoffer kan gøre forbrændingsprocessen kulstofneutral. Derfor ville det ifølge Denner være mere fornuftigt at kompensere for sådanne vedvarende syntetiske brændstoffer i forhold til vognparkens forbrug i stedet for at stramme CO2-reglerne for bilindustrien i en krisetid.

Derudover ønsker Bosch at blive markedsførende inden for elektrisk mobilitet. Med henblik herpå vil virksomheden investere ca. 100 millioner euro i produk-tion af elektriske drivlinjesystemer på sine fabrikker i Eisenach og Hildesheim. Elektrificering gør også indhug i varmeteknologi, for eksempel ved modernisering af varmesystemer. "Vi forudser et årti med elektrificering i fyrrummet," udtalte Denner. Med dette in mente investerer Bosch yderligere 100 millioner euro i sin varmepumpeforretning og har til hensigt at udvide sit udviklingsarbejde og fordoble sin markedsandel.

Regnskabsåret 2019: standhaftig i et svagt marked

"På baggrund af en yderligere svækkelse af den globale økonomi og et fald på 5,5 procent i bilproduktionen klarede Bosch-koncernen sig godt i 2019," sagde Asenkerschbaumer. Takket være en række produktsucceser, nåede salget 77,7 milliarder euro, kun 0,9 procent under det foregående års niveau; justeret for valutakurseffekter, faldt salget med 2,1 procent. Bosch-koncernen genererede indtjening fra drift før renter og skat (EBIT fra drift) på 3,3 milliarder euro. Det betyder, at virksomheden opnåede en EBIT-margin fra driften på 4,2 procent. Uden ekstraordinære positive effekter, der især skyldes frasalget af Bosch Packaging Technology var marginen 3,5 procent.

"Ud over store startinvesteringer, var de faktorer, der vejer ned på resultatet især de svage konjunkturer på markeder som Kina og Indien, den yderligere reduktion i efterspørgslen efter dieselbiler, og høje omstruktureringsomkostninger, især i mobilitets-segmentet," udtalte økonomidirektør Asenkerschbaumer. Med en egenkapital-procent på 46 procent og en pengestrøm på 9 procent af salget i 2019 er Bosch’ økonomiske situation sund. Udgifterne til forskning og udvikling steg til 6,1 milliarder euro, eller 7,8 procent af salget. Med ca. 5 milliarder euro steg anlægsudgifterne en smule i forhold til året før.

Antal ansatte: hver femte medarbejder arbejder inden for forskning og udvikling

Pr. december 2019 beskæftigede Bosch-koncernen 398.150 medarbejdere på verdensplan i lidt over 440 datterselskaber og regionale virksomheder i 60 lande. Den væsentligste årsag til den 2,9 procent reduktion i antallet af ansatte i forhold til året før er salget af Packaging Technology divisionen. I alt arbejder der ca. 72.600 specialister inden for forskning og udvikling hos Bosch, næsten 4.000 flere end året før. I 2019 steg antallet af softwareudviklere i virksomheden med mere end 10 procent til omkring 30.000.

Pressekontakt

Lisa Berg Nielsen
Communications Manager

Telefon

Generelle spørgsmål om Bosch

Flere nyheder