Gå til hovedindhold
Bosch i Danmark

En fremtid med AIoT i fokus

The AIoT Show - Ind i fremtiden

Det bliver gradvist sværere at forudsige fremtiden, bl.a. fordi den teknologiske udvikling går hurtigere end nogensinde før. Visse antagelser ligger dog lige til højrebenet, når man ser de fremskridt, der er sket inden for AIoT-området. Det er allerede ved at ændre den måde, vi lever, arbejder og kommer fra A til B på – og det er kun toppen af isbjerget.

Fra vi vågner om morgenen derhjemme og tager på arbejde, er AIoT med til at øge vores sikkerhed og fremme vores sundhed, produktivitet og komfortniveau, og det skyldes i stort omfang bittesmå kameraer, sensorer og en computerkraft, vi knap nok kan forestille os på nuværende tidspunkt.

Der er ingen tvivl om, at fundamentet til en udbytterig fremtid allerede er lagt – den globale AIoT-markedsværdi nåede $226,4 milliarder i 2019 og forventes at nå $482 milliarder i 2022.*

Rette tid og sted

Bosch har længe været på forkant med denne nye bølge af teknologi, og i 2025 vil alle produkter enten selv besidde intelligens, eller AI vil spille en afgørende rolle i produktets udvikling.

De kommende generationer af kameraer vil især gøre en stor forskel på vejene, både inden i og uden for bilerne. Bilerne vil kunne genkende omgivelserne, herunder andre trafikanter, forskellige vejbelægninger og trafikskilte. Og takket være AI vil disse multifunktionskameraer kunne forudsige trafikanternes adfærd, så de eksempelvis ud fra kroppens bevægelser kan beregne den potentielle fare, som fodgængere er i eller udgør, og om nogen er ved at træde ud på vejen.

Og hvis noget går galt, vil intelligent forbundne kameraer hjælpe med at finde og afhjælpe problemerne og foretage vedligeholdelse.

AIoT i fremtiden

– Vi arbejder på en løsning som et iPad-kamera med software, der gør dig i stand til at ”se” under motorhjelmen på bilen, siger Ralf Mårtensson, Business Development Manager hos Nordic. Du kan således udføre din egen diagnosticering for at afhjælpe mekaniske problemer, og hvis du ikke selv kan afhjælpe dem, kan de hjælpe mekanikeren med at løse problemet i vejkanten, så du kan fortsætte turen.

Et skridt videre

Ud over bilindustrien ligger der også et stort potentiale i anvendelse i hjemmet fra intelligente ovne til sikkerhedssystemer, tilføjer Mårtensson.

– Vi kan i dag godt forestille os kameraer, der er forbundne og kan se under eller bagved overfladen. Vi kan eksempelvis ”se” gennem vægge, så du ved, om der er et kabel eller andre forhindringer, inden du borer i den. I fremtiden vil den udviklede maskinlæring føre til, at smarte enheder og robotter kan se, forstå, træffe deres egne beslutninger og gribe ind, når det er nødvendigt, i stedet for at vi modtager oplysningerne og handler på baggrund af, hvad det er i dag.

Bosch har i de nordiske lande ikke kun sin egen produktion, men er også en del af Software Center i Sverige (https://www.software-center.se). Dette akademiske samarbejde omfatter flere forskellige partnere inden for teknik og forskning med det formål at drive AIoT-sektoren fremad.

Den menneskelige faktor

Selvom mulighederne kan synes uendelige, er der dog også andre faktorer, der skal tages højde for, ikke mindst etiske overvejelser og behovet for at integrere et tillidselement i AI.

– Både enkeltpersoner og organisationer skal fremadrettet tage ansvar, siger Mårtensson. For 100 år siden havde vi hverken internet eller offentlige databaser, hvor du kunne se, hvor din nabo arbejder, hvor meget de tjener og så videre. Min pointe er, at små skridt vil blive accepteret i stedet for “syvmileskridt” lige med det samme.

AIoT i fremtiden

Det er en holdning, som deles af koncernchef i Bosch, Volkmar Denner, som udtalte: ”Vi skal ikke blot udvikle AI, men også skabe større tillid til AI.” Denne filosofi blev en del af kernen i virksomhedens strenge etiske kodeks vedrørende dette følsomme område. Den menneskelige vinkel er i sidste ende af afgørende betydning, uanset teknologien. Selvom vi skaber robotter for at harmonisere vores arbejde, vil det altid være nødvendigt, at mennesker står for at udnytte deres menneskelige evner, mens robotterne tager sig af de tekniske problemer. Mennesket skal med andre ord altid være i centrum. Som Robert Bosch engang sagde: ”Robotter skal være vores værktøjer. De bør ses som en udvidelse af vores evner, og de bør tjene vores formål.”

Lige fra at sikre renere luft på kontoret til at få vores biler til selv at parkere ved vi, at AIoT vil skabe nye markeder, hjælpe med at passe på miljøet og fundamentalt ændre den hverdag, vi kender. Men spørgsmålet er hvordan og hvor meget. For at vende tilbage til den originale pointe så ved vi muligvis ikke præcist, hvor vi er på vej hen, men ved hjælp af AIoT kan vi leve i tryg forvisning om, at vi har teknologien til at føre os i den rigtige retning.

*2021 Global AIoT Developer Ecology White Paper” – Graffiti Intelligence and Gartner

Del på: