Gå til hovedindhold
Bosch i Danmark

I den syvende himmel

The AIoT Show - Space

Hvis man har lyst til at bruge mere end et år af sit liv i rummet, vil man også være sikker på, at alle sikkerhedsforanstaltninger er taget. Det er realiteten for den britiske/amerikanske astronaut Michael Foale og hans kolleger.

Foale, som har seks missioner bag sig, er nu kaptajn på den internationale rumstation. Han er også en del af et team, der arbejder med udviklingen af robotter til brug i rummet, som inkluderer Bosch’ sensorsystem SoundSee.

Alle maskiner har deres egen ”støjsignatur”. Som navnet antyder ”ser” SoundSee-enheden problemer på den internationale rumstation (ISS) ved hjælp af lydgenkendelse. Der er tale om et samarbejdsprojekt med NASA, der hjælper jordpersonellet med at analysere information om lydene, der udsendes på stationen, og leverer tidlige advarselssignaler, hvis noget er galt. Det hjælper ikke kun med at registrere fejl, der ellers er usynlige for øjet, men det kan også spare værdifuld tid, hvis der skal udføres reparationer eller udskiftninger.

SoundSee

SoundSee er en boks omtrent på størrelse med en lille bærbar højttaler, der færdes rundt om rumstationen på bagsiden af NASAs Astrobee Robot, mens en AI-algoritme ved hjælp af maskinlæring derefter kan hjælpe teamet med at analysere og forstå de lyde, der udsendes.

Selvom enheden bliver brugt på ISS, er det bredere potentiale indlysende. Hvis det er godt nok til ISS, så er det helt sikkert også godt nok til alle andre, ikke sandt?

Og det er her, kommercialiseringen af rummet kommer ind i billedet, hvor antallet af ”turister” forventes at stige de kommende år. Lysten til rumrejser er lige så stor som altid, på trods af de skyhøje priser.

Tal viser, at kun lidt over 500 personer taget turen i den tid, vi har kunnet rejse i rummet. Dette tal kan faktisk blive matchet hvert år, hvis selskaber som Virgin Galactic lykkes med deres mål. Og det åbner for et stort potentiale for alle typer virksomheder.

En af de primære fordele ved SoundSee er, at den kan tilpasses på mange forskellige måder og til forskellige brancher. En af de brancher, der kan få stor gavn af teknologien, er landbruget, hvor enheden fx kan placeres på en landbrugsmaskine og ikke kun registrere farer, der er vanskelige at se, men også holde styr på maskinens tilstand.

SoundSee

– Det er en virkelig vigtig faktor, siger Ralf Mårtensson, Business Development Manager, Nordic, Robert Bosch AB. Basalt set kan denne type teknologi anvendes næsten overalt, hvor noget skal genkendes og overvåges. Det kan betyde alt fra en kaffemaskine til en stor motor på et skib eller på fabrikker osv. Der er virkelig ingen grænser for anvendelsesmulighederne, siger han.

– Jeg ser projekter som SoundSee som avancerede løsninger til ekstrem udvikling, der kan anvendes i fremtiden i andre produkter, der ikke nødvendigvis kræver så ekstrem kvalitet. Hvis du vil sammenligne, skal man blot se efter relationen mellem Formel 1 og almindelige biler, tilføjer Mårtensson.

I mellemtiden tilbage i rummet er SoundSee ikke det eneste projekt, som Bosch arbejder på. Koncernen samarbejder også med NASA om det såkaldte Tipping Point-program. Her er målet at levere forsknings- og udviklingsteknologi til intelligent navigering og trådløs opladning af små robotter, der skal kunne operere på månen.

Norden er også involveret i rumkapløbet, med arbejdet på BMI160-sensoren fra Bosch Sensortec, som anvendes på Mars Rover og samt i Lund, Sverige, hvor Bosch R&D Center arbejder med Bosch Sensortec for at forsyne sensorerne med AI.

Alle disse projekter understreger den kontinuerlige søgen efter nye muligheder hos Bosch. Og mens rummet i sig selv muligvis ikke udgør et større forretningsområde for virksomheden, har det videre arbejde tydeligt bredere potentiale.

Del på: