Gå til hovedindhold
Bosch i Danmark

Hjem Smarte Hjem

The AIoT Show - Smarte hjem

Klokken er 06.00. Dine persienner er blevet åbnet af en computer, som ved, hvornår du vågner hver morgen, og din yndlingssang spiller på anlægget. Et hurtigt kig på håndleddet fortæller dig, at både blodtryk og hjerterytme er normale, samtidig med at du henter den færdigbryggede kaffe og går nedenunder. Telefonen siger pling – det er en besked fra din ovn, der fortæller dig, at croissanterne er færdigbagte og sprøde, præcis som du godt kan lide dem, og at du skal fylde køleskabet op med flere varer, når du køber ind.

En utopisk drøm? Langt fra – i fremtidens boliger vil alt dette (og mere) være muligt, takket være intelligente, forbundne enheder, der kan lære af vores personlige præferencer og krav og lære sig selv at agere derefter.

Smarte hjem

Tre hovedområder

Intelligente boliger er boliger, som bruger internetforbundne enheder, der giver os mulighed for at overvåge og anvende apparater og systemer på fjernbasis, ofte ved hjælp af en smartphone. Systemerne samarbejder og kan ved hjælp af AI og IoT dele data og automatisere deres reaktioner. Kort sagt kan fordelene ved intelligente, forbundne produkter i boligen opdeles i tre områder: sikkerhed, tryghed og komfort.

Først er der videoovervågning – et centralt forretningsområde for Bosch i konstant udvikling. Ansigtsgenkendelsesteknologi og forbundne kameraer vil kunne kende forskel på venner, familie og mindre velkomne gæster og sågar låse døren op automatisk for dem, teknologien genkender. Og hvis der er forsøg på indbrud, vil systemet også kunne sende en alarm til dig og politiet.I forhold til de mange sikkerhedsaspekter, kan monitorer, der drives af kameraer og sensorer, være uvurderlige for ældre, der bor alene, og sende en alarm, hvis nogen fx er faldet.

Når det handler om komfort, er markedet allerede i rivende udvikling med alt fra intelligente ovne til kaffemaskiner, belysning, opvarmning og kølesystemer, luftkvalitetskontrol og underholdningssystemer.

Smarte ovne

En forsmag på fremtidens goder

Bosch ligger allerede i front, når det kommer til at revolutionere arbejdet i husholdningen, og et eksempel er den smarte ovn Bosch Serie 8 fra Bosch Hvidevarer. Ovnen lærer dine præferencer at kende, og den kan f.eks. meddele dig, når stegen er tilberedt, eller brødet er bagt, præcis som du gerne vil have dem. Du modtager tilmed en besked på mobilen, når din mad er perfekt tilberedt.

– Intelligente boliger skal ses i et bredere perspektiv som en del af den forbundne by og forsyningsnettet. Derfor er de vigtige som en del af produktudviklingen, siger Ralf Mårtensson, Business Development Manager, Nordic, Robert Bosch AB.

"Alle produkter fra Bosch er forbundne, på linje med virksomhedens fremtidsstrategi om at give kunderne nye og bedre funktioner i hverdagen. Den intelligente bolig handler dog mere end blot om forbundne apparater i boligen, sikkerhed, varmepumper og fjernbetjente enheder. I fremtiden vil boligen ved hjælp af opladningsfunktioner også kunne fungere som energileverandør. Så hvis din elbil fx er fuldt opladet, og prisen på elektricitet er høj, kan du sælge noget af strømmen tilbage til det offentlige forsyningsnet. Og omvendt – når elprisen er lav, kan det være et godt tidspunkt at oplade din bil og dine enheder på. Alt dette styres automatisk", udtaler han. Den ekstra intelligente teknologi har også en sekundær værdi", tilføjer Mårtensson.

– En intelligent, forbunden bolig vil gøre det muligt at tilbyde kunden intelligente servicetjenester. Så det vil være lettere at køre diagnostik på dine maskiner derhjemme, og hvis de har brug for service, bliver det opdaget med det samme, siger han.

Cybersikkerhed

På trods af det store potentiale udgør intelligente boliger også specifikke udfordringer. Vi skal holde os et skridt foran de cyberkriminelle, og flere undersøgelser viser stadig, at mange forbrugere er bekymrede over, at hackere skal trænge ind og skabe problemer i deres bolig.

– Cybersikkerhed vil blive, eller er allerede, en af de store udfordringer inden for alle områder, fra små fjernbetjeninger til infrastrukturfunktioner i stor skala, siger Mårtensson.

– Bosch har omfattende erfaring, blandt andet fra bilindustrien, når det handler om it-sikkerhed, og vi bruger al vores viden til at gøre forbindelserne i vores produkter trygge og sikre for kunderne.

På trods af denne forsigtighed er det svært ikke at forestille sig, at vores boliger bliver tryggere og mere behagelige takket være teknologiens fremmarch. Og fordi vores hjem er så specielt og sikkert sted for os, vil vi fortsætte med at stræbe efter at gøre dem endnu bedre.

Del på: