Gå til hovedindhold
Bosch i Danmark

Smart og stilfuldt– AIoT møder wearable teknologi

The AIoT Show - Wearables

Tilbage i 1977 blev den første hybrid mellem en lommeregner og armbånd lanceret. Det, vi ikke vidste på det tidspunkt, var, at den ville blive betragtet som det første mainstream-eksempel på wearable-teknologi i en branche, som, ifølge det førende tech-researchfirma Gartner estimeres til at generere en omsætning på mere end €71 milliarder inden 2023.

Wearables – elektronikteknologi eller enheder, der er inkorporeret i enheder, som bæres på kroppen – bruges til at spore information i realtid. Bevægelsessensorerne tager et snapshot af dine hverdagsaktiviteter og synkroniserer dem med mobile enheder eller laptops. Disse produkter betragtes som et af de fire vigtigste AIoT-segmenter, hvor enorm vækst forventes i de kommende år.

Mere end smartwatches

Og mens teknikken stadig forbindes med smartwatches og aktivitetsarmbånd, vil den tilgængelige teknologi gøre det muligt at udvikle ikke bare mere avancerede versioner af disse kendte enheder, men også nogle vi slet ikke kan forestille os endnu. Fra strømper til overalls- smarte, forbundne og selvlærende produkter vil blive en langt mere udbredt del af vores hverdag.

Produkter som smartwatches, briller, hovedtelefoner og headsets har faktisk været IoT-kompatible længe. Forskellen med integration til AI vil dog gøre dem hurtigere, smartere og mere effektive. De vil kunne lære selv og hjælpe os med at tilpasse vores livsstil og vaner ved at spore vores sundhed og form fra det øjeblik, hvor vi slår øjnene op om morgenen. Tænk på hvad dette kan indebære, ikke bare i forhold til vores personlige sundhed, men også hvor meget mere effektive vi kan blive på arbejdet, og hvor meget mere produktive vores virksomheder kan blive.

Mere end smartwatches

Et eksempel på wearable på arbejdspladsen er Bosch-fabrikken i Anderson, South Carolina, som er den første Bosch-fabrik til succesfuldt at implementere smartwatches, som bæres i produktionsområdet. Enhederne, som bæres af operatørerne, ”taler” til selve samlebåndet, så hvis der opstår et problem, får operatørerne at vide, hvor og hvornår det vil ske næsten i realtid. Som et resultat heraf har det været muligt at opnå markante besparelser i forhold til tid og penge. I kommercielle begreber er markedet i mellemtiden stadig primært drevet af salg af smartwatches, selvom vi i takt med at det bliver mere modent vil se teknologien blive spredt til andre enheder – aktivitetsarmbånd som et godt eksempel. Omdrejningspunktet i intelligente, forbundne enheder er bevægelsessensorer. Små energieffektive sensorer udgør et centralt fokusområde for Bosch.

I topform

I topform

I 2021 havde Bosch premiere på verdens første selvlærende AI-sensor til wearables og hearables i fitness-tracking. Og fordi AI anvender en sensor (Edge AI), er der ikke behov for en internetforbindelse, mens du træner. Det sparer ikke bare penge, da du ikke skal være forbundet med internettet, det øger også datafortroligheden.

– Det, der gør et aktivitetsarmbånd så speciel, er, at sensorerne lærer bevægelserne, siger Robert Lagerstedt, Manager, Software Architecture Bosch Nordic.

– Med tidligere wearable-enheder tilføjede man sensoren til en lille computer (som en smartphone), og computeren lærte derefter dine bevægelser. Men ulempen var, at tilføjelse af en lille computer i en wearable begrænsede typen af applikationer, den kunne blive brugt til, fordi man havde brug for et større batteri osv. Denne begrænsning forsvinder.

I Norden arbejder Lund R&D-sitet med intelligente wearables og udvikling af software i bevægelsessensorer (fx tilføjelse af AI). De sensorer, som anvendes både til fitness-tracking og i andre wearable-enheder.

Øget sundhed

Sundhedsområdet vil sandsynligvis blive en af de største bidragydere i de kommende generationer af intelligente wearables, men der er mange andre områder, hvor vi vil se indflydelsen fra AIoT. Rejser for eksempel med forbundet tøj og bagage, og sport, hvor intelligente briller kan hjælpe atleterne i deres træning ved hjælp af analyser og andre præstationsmålinger er blot to eksempler.

Mens små armbånd og ure vil blive de mest synlige funktioner på kort sigt, arbejder tøjmærker på beklædning, der vil kunne overvåge og advare om potentielle sundhedsrisici så som hjerteproblemer, mens intelligente, forbundne yogabukser vil hjælpe os med at optimere vores kropsholdning.

Personlig fitness og wellness er bestemt ikke nye interesseområder for de fleste af os. Bosch-eksperter erkendte for længe siden, at udviklingen af sensorer en dag ville gøre det, der tidligere var utænkeligt, til en del af vores nye hverdag. Og vi høster allerede nogle af fordelene.

Del på: